Seden: Hvis du vil vide, hvor markant en omvæltning det er for en pingvin at flytte fra Antarktis til Sahara, så bare spørg Anders Skaaning Andersen. Han er ganske vist ikke en pingvin - selvom hans uniform også er sort og hvid - men hans udskiftning af habitat er ikke langtfra at være ligeså ekstrem som i ovenstående eksempel.

I to og et halvt år opfyldte embedet som sømandspræst i Hong Kong hans åndelige virke, inden Seden og Aasums kirkeklokker kaldte ham til Odense.

- Jeg har boet i midten af verdens mest tætbefolkede by og nu kan jeg knap nok kaste en sten over i min nabos have. Det kan man vist godt kalde en kæmpekontrast, siger den 37-årige præst.

Forelsket på et øjeblik

Dialekten afslører ham hurtigt. Han er sjællænder. Opvokset i Rørvig uden den fjerneste anelse om, hvad der befandt sig af sogne nordøst for Odense.

Seden og Aasum kunne have været provinser i Canada. Med hans tidligere bopæl in mente og samtidigt blottede kendskab til Fyn, kan det undre, hvad der har lokket ham til egnen.

- Jeg havde set et opslag om, at den ene stilling som præst var ledig, så jeg kørte forbi her efter et kursus i Slagelse. Jeg skulle til Randers, hvor jeg efter Hong Kong vikarierede som præst. Jeg blev forelsket med det samme - og jeg havde ikke engang set præsteboligen, siger Anders Skaaning Andersen, der slår et hurtigt blik op og rundt i husets midterste rum.

En kæmpestor villa med en have så omfangsrig, at små fodboldklubber ville kigge misundeligt imod den lange, grønne plæne.

Han skrev en ansøgning og menighedsrådet valgte ham.

- Hvis jeg var blevet spurgt, hvad jeg drømte om, så passede stedet her meget godt på mine tanker. Mere jordnært og tættere på lokallivet end i Hong Kong.

Kirke og indtjening

Scenen er en helt anden. Men jobbet er for så vidt det samme. De praktiske ændringer fra tiden i Sydøstasien er dog til at få øje på.

- Det giver måske sig selv, at det ikke vrimler med danske sømandspræster i Asien, så jeg rejste til Kina fire-fem gange om året for at besøge danskere i Beijing og i Shanghai og så dækkede jeg den danske ambassade i Tokyo. Og på min faste plads i Hong Kong afviklede jeg gudstjenester, som jeg ville gøre det herhjemme.

Jeg ved ikke, hvor mange læsere der er bekendt med, at der findes en præst til danskere i Hong Kong. Er det noget, der bliver brugt?

- Ja, det er det da. Der bor mange danskere i Kina og Hong Kong og det er sted, hvor man kan møde folk hjemmefra og det benytter de sig af.

Hvordan er stillingen finansieret?

- Den er primært fondsfinansieret og en stor del af min løn kom fra Handelsflådens Velfærdsråd. Derudover skulle vi selv ud at finde midler til den samlede drift, hvilket vil sige, at man også skal tænke indtjening ind i jobbet. Det skal jeg jo ikke i Danmark. Der er det de rent kirkelige opgaver, som driver værket. Blandt andet julemarkedet var en årlig ting, som vi lagde mange kræfter i, for der kunne vi tjene en god skilling.

Stod på to do-listen

Før Hong Kongs groteske storhed hev ham fra Danmark, var han præst ved Trekroner og Himmelev Kirke udenfor Roskilde.

Sømandsprædikestolen havde stået på ønskelisten i lang tid.

- Jeg havde lovet mig selv, at blev præsteembedet ledigt i Hong Kong, så skulle jeg søge den. Det var den helt store pakke. Ingen anden præster dækker så bredt geografisk. Det var et eventyr, jeg ikke ville gå glip af.

Da han rundede de to år, var eventyrsrygsækken efterhånden også ved at briste af oplevelser og erfaring. Han ville hjem, inden den skummede over.

- Jeg har brugt nærmest 13 år på at rejse med korte ophold i Danmark. Så jeg har levet lidt rodløst og jeg kunne mærke, at jeg gerne ville finde en base. Det kunne til tider være hårdt med de mange ture og den noget anderledes måde at styre en kirke på i Hong Kong. Men jeg ville aldrig have været årene foruden. Det har været en fantastisk tid.

Skal lokalbefolkningen frygte de stadig uåbnede flyttekasser som et tegn på, at din hidtidige rodløshed stadig hviler i dig?

- Nej, det behøver de ikke. Jeg kan ikke huske sidst, jeg har haft det sådan her. Det er rart at være et sted, hvor man vil åbne sine flyttekasser og hænge ting op på væggene. Jeg har ingen lyst til at skulle af sted og det siger ret meget, hvis man kender mig. Jeg regner med, at sognets borgere skal se på mig i mange, mange år. Den kasse, der er først kommet for nyligt. Det tager tid at få alt med sig fra Hong Kong.