Undskyld mig. Jeg pudser tankerne af, og så skal jeg også lige have kontrol over tårekanalen. Men ikke for det: Det er helt i orden at græde, skal jeg sige dig. Det skal ikke være et tabu. I gamle, amerikanske film fra 30'rne og 40'rne vidste kvinderne, hvordan det skulle gøres; de hulkede hæmningsløst og formelig kastede sig ind over den tomme dobbeltseng.

Men også granvoksne mænd kender til savn og til lange, bange sange. Hvis der er nogen, der virkelig har hadet den sang, er det folketingsmedlem og minister, Søren Pind. Han udtalte engang i et interview, at han så for sig, hvordan fædre - i en såkaldt yalaba med klip-klappere - sad og indviede de små børn i deres egen helt personlige angst.

Men der er jo det vidunderlige ved børn, at de følger naturens gang. De er endnu ikke blevet så gennem-socialiserede som de voksne.

Gråd gør godt! Børn græder, fordi de er umiddelbare. De kræver handling, og handling er det eneste, der giver forvandling. Mit bud på hverdagens helte er mænd, der kan blæse på konventionen og gå i sorggruppe. Mænd, som gør op med deres misforståede macho. Som er at finde ved sygesengen. Som tager ordene "i lyst som i nød" helt og aldeles bogstaveligt.

Jeg har kendt nogle af slagsen; specielt går mine tanker til en pårørende på et plejehjem for demente. Det var ikke mange dage, man ikke så ham. Hans hustru - ære være hendes minde - er nu ikke længere, men hvor var hun dog velsignet at have ham ved sin side, tænker jeg tit. Jeg er stolt af at have kendt ham. De holdt hinandens liv i deres hænder.

Også i aften vil der være mænd, og der vil være kvinder, som går alene i seng, men i morgen er atter en dag. Måske de ikke lige tænker over det, men i morgen er faktisk den vigtigste dag i resten af deres liv. Så det gælder bare om at bruge den. Om at holde hovedet koldt og hjertet varmt. Er man stærk, har man en særlig forpligtelse til også at være sød, minder Pippi Langstrømpe os lige om. Glem ikke at ringe. At nusse hendes øreflip lidt. At fortælle ham, at DU synes, han er OK, selvom han selv er af en anden opfattelse.

Men det står til troende, at selv Pippi har grædt. Hun forestiller sig, at hendes mor sidder oppe i himlen og ser ned på sin lille pige gennem et hul, og Pippi vinker fortrøstningsfuldt op til hende og siger:

"Du skal ikke være bange! Jeg skal nok klare mig!"