Højby/Rødegårdsvej: Det er fire år siden, Hanne Nielsen bemærkede, at der var hændelser i Genbrugshallerne, som lå ud over hendes barriere for sundt ræsonnement. Hun havde lavet en stand med ting fra sin afdøde mor.

- Det skramlede dernedefra. Der var konstante lyde og ting rykkede. Til at starte med sagde Lars bare "ja, ja, Hanne". Indtil han oplevede det med egne øjne og ører, fortæller Hanne Nielsen, som er indehaver af butikken sammen med sin mand, Lars Nielsen.

Selv måtte han i en anden, men mindst ligeså uforklarlig situation, sande, at genbrugsgiganten på Rødegårdsvej tiltrækker sig mystik.

- Jeg slukkede lyset og i samme øjeblik tændte et legetøjsstrygejern med en mekanisk lyd på en af hylderne. Det sker af og til, fordi mange af tingene er elektroniske, så jeg tænkte ikke videre over det. Men da det begyndte at blinke og larme igen dagen efter lige i det øjeblik, jeg slukkede lyset, synes jeg, det virkede underligt. Da det skete tredje gang. Ja, jeg ved ikke, hvad jeg tænkte. At der var noget på færde, jeg ikke kunne forklare, siger han.

Klæber sig

Derfor er Mirna Maceda - en clairvoyant distributions- og kommunikationscentral for forvirrede og hjemløse ånder - blevet bedt om at komme i den monstrøse genbrugsforretning efter lukketid - så der er kun os. Lader det til.

For familien Nielsen er i tvivl, om de er alene. Der er noget, som de ikke helt kan sætte fingeren på. Ikke noget, de er bange for. Bare noget, der savner forklaring.

Ifølge Mirna Maceda er det nærmest forventeligt med uforklarlig aktivitet på et sted, som det her - et skatkammer af alskens fortidsminder. De tusindvis af genstande er for ånderne, hvad et sødmefyldt æbleskrog er for hvepse.

- De klæber sig til tingene. Tingene har en særlig betydning for for de afdøde mennesker, der ikke har villet give slip. Det er oplagt, at det vil være ånder blandt så mange forskellige genstande.

Skal jeg sende hende af sted?

Mirna leder an ned ad gangene. Hendes hænder synes konstant at virke søgende - som var de åndedetektorer.

- Den er her. Jeg ser en gammel dame. Hun svæver rundt i det her område.

Vi følger troligt efter.

- Hun har sat sig i et spejl og hun er glad for dig, siger Mirna, og nikker imod datteren Lærke.

- Hun følger ofte efter dig, men det er ikke farligt. Har du mærket noget?

Lærke Nielsen både smiler og synker på én gang.

- Jeg har oplevet at blive rykket i håret, svarer hun.

- Det er en sød ånd. Den vil bare gerne i kontakt og hun vil ikke væk herfra. Hun bryder sig ikke om den moderne verden og hun ved slet ikke, hvad der venter på den anden side. Så nu sidder hun fast her. Skal jeg sende hende af sted, spørger åndemægleren.

Familien Nielsen ser lidt forvirret på hende.

- Nogen afviser at få sendt ånden af sted. De vil gerne beholde ånden. Det er deres ånd. Men jeg vil altid råde til at få ånden sendt af sted. For åndens skyld. Det er ikke meningen, den skal hænge fast her.

Bløde løg

Mirna Maceda lukker øjnene. Der er helt stille.

Nogle sekunder senere slår hun dem op. Hun har sendt ånden af sted til den anden side, fortæller hun. Hvad end det så betyder.

Vi bevæger os videre. En gammel, sur mand med stok vader forbi os. Han savner sin kone og han savner en god kop kaffe. Mirna forsikrer ham om, at begge dele venter på den anden side.

En ny ånd driller Lars og en lille dreng kan ikke vriste sin opmærksomhed løs fra en lilla cykel.

Mirna sender dem alle igennem det indre frankeringssystem og videre ud ad de åndelige motorveje.

Det bliver til syv i alt. En ganske god høst, mener Mirna Maceda. Den sidste kunne hun ikke greje, men han længtes efter bøf med bløde løg. Det overbeviste hun ham om, at han kunne få i al uendelighed på den anden side.

Og vupti. Så strøg også han af sted med ekspresfart fra Rødegårdsvej.

Du kan selv komme helt tæt på Mirna Maceda, når hun åbner sin clairvoyanceskole i Højby. Læs mere i faktaboksen.

Skribenten bag denne artikel har ingen holdning til om ånder er ægte eller ej. Han beskriver rundturen, som den forløb, fordi han blev inviteret med på en husrensning. Hvad folk vælger at tro på, er naturligvis helt op til dem.