Lidt længere henne står der pludselig et. Lige midt ude på fortovet har en eller andet fundet det passende at parkere et el-løbehjul.

Det står ikke en gang på langs, det står på tværs, så risikoen for, at en eller anden falder over det, er så stor, som den kan blive.

52-årige Søren Rasmussen, der kommer gående lidt derfra, har retning direkte imod løbehjulet. Men han har ikke set det og aner ikke, at det står lige dér og vil spænde ben for ham om ganske få skridt.

Søren Rasmussen ser dårligt. Meget, meget dårligt. Han er så godt som blind på sit venstre øje, og den smule syn, han stadig har tilbage på højre øje, er stærkt begrænset. Ikke, at han er blind, for det er han ikke, men hans synsfelt er begrænset til 5-8 grader, når han kigger lige frem for sig.

Et normalt synsfelt er på 160-180 grader fra den yderste side af det ene øje til den yderste side af øjet i den anden side af hovedet.

- Jeg har det, der populært kaldes for "kikkertsyn", og der er risiko for, at jeg en dag bliver helt blind, fortæller Søren Rasmussen, mens vi går en tur igennem den del af Odense M, der ligger tættest på centrum.

Kunne falde over det

Søren Rasmussen har stadig ikke fået øje på el-løbehjulet midt på fortovet foran os - på hjørnet af Enghavevej og Hjallesevej.

- Står der et løbehjul, siger du? Jeg kan slet ikke se det, siger Søren Rasmussen.

Men nu, da han er blevet advaret, lykkedes det ham endelig at få øje på det, da vi er kommet meget tæt på.

- Ja, det dér løbehjul er parkeret præcis på en måde, så jeg ville kunne falde over det. Det står lige midt på fortovet, og hvem er det dog, der kan finde på at stille det lige dér? Jeg forstår det ikke, for man ville jo aldrig efterlade sin cykel på den der måde, vel? Den ville man stille ind til siden, op ad en hæk eller op ad en husmur, og så ville jeg heller ikke kunne snuble over den, siger Søren Rasmussen.

Gik til lægen

Det er 18 år siden, at Søren Rasmussen gik til lægen, fordi han syntes, der var noget galt.

Lige siden, han var barn, har han haft svært ved at se ordentligt i mørke, men den dag, han gik til lægen, levede han et helt normalt liv. Han kunne både køre bil, på cykel og alt muligt.

- Jeg fik diagnosen retinitis rigmentosa, kikkertsyn, og det er en arvelig sygdom, som jeg bare først blev bekendt med, da jeg var oppe i 30'erne, siger Søren Rasmussen.

- Det er på grund af min øjensygdom, jeg har så svært ved at få øje på el-løbehjulene, fordi de bliver stillet eller smidt alle mulige steder. Og mange af dem står direkte midt på fortovet, eller de står med front imod en hæk og rager ud på fortovet.

- Jeg går den samme rute hjem fra arbejde hver gang, og jeg kan godt huske, hvor de faste genstande som vejskilte, træer og den slags står, men el-løbehjulene flytter sig rundt hele tiden. Jeg ved ikke, hvornår jeg møder et, der står midt på fortovet som det her, siger Søren Rasmussen og ryster lidt på hovedet over den person, der har efterladt el-løbehjulet lige dér på gadehjørnet.

Faste pladser

- Jeg læste artiklen i avisen, hvor selskabet Voi sagde, at de gerne vil have faste parkeringspladser til deres løbehjul, og det, synes jeg, ville være en rigtig god idé, siger Søren Rasmussen og kigger på løbehjulet på fortovet. Det er lige præcis et løbehjul fra det svenske selskab, der står der midt i det hele.

- Hvis de så også kunne kode deres løbehjul sådan, at de kun kunne parkeres i de områder, så ville det være en stor fordel. Ikke kun for mig, men også for alle de andre, der er svagtseende. Tænk på alle de ældre mennesker, der får nedsat syn, siger han.

- P-pladserne behøver ikke være andet en et markeret felt på fortovet der, hvor er plads. Bare jeg ved, hvor de står, så husker jeg det og er forberedt, når jeg skal forbi dem.

Tidligt mørkt

Vejret denne dag gør det kun endnu sværere for Søren Rasmussen at orientere sig. Hele dagen har det været overskyet, diset og med støvregn indimellem. Hans sygdom betyder, at han ikke kan se i mørke, og en novemberdag som denne vil det for ham være fuldstændig mørkt om et par timer, klokken 16. Tusmørke er samme som mørke for ham.

Selve idéen med elektriske løbehjul synes Søren Rasmussen faktisk godt om.

- De er smarte og en hurtig måde at komme rundt på, så jeg har bestemt ikke noget imod dem som sådan, hvis bare de blev brugt rigtigt. Men jeg ville bare ønske, at de kun kunne parkeres på faste pladser, og at dem, der kører på dem, ville tænke på, at der også er andre mennesker på fortovene.

- Tænk også på de mennesker, der bruger rollator, sidder i kørestol eller går med en barnevogn. Vi skal jo være her allesammen siger han.

På Hjallesevej siger vi farvel til hinanden. Søren Rasmussen går videre mod sit hjem nogle kilometer væk. Ad veje, han kender, men med nye forhindringer forude hver dag.